Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ringenes Herre-hest overlevede svær kolik


22- årige Brego, er som bekendt Viggo Mortensen's stjernehest i Ringenes Herre-filmene. Hingsten har for nylig overlevet en omfattende kolikoperation på Massey University i New Zealand, skriver The Horse.


Den hollandske varmblodshingst havde været dårlig gennem et par timer, hvorefter han blev kørt i fuld hast til et hestehospital med speciale i kolikoperationer. Selve kolikoperationen tog 40 minutter og var meget dramatisk, pga af den særdeles kritisk tilstand, som hingsten befandt sig i, da han blev bragt ind på hestehospitalet, fortæller dyrlægen Frederik Pauwels, der varetog operationen.


Hele to meter tyndtarm blev fjernet, og enderne bundet sammen igen, så hingsten blev meget nøje overvåget efterfølgende. Men den vanskelige operation lykkedes, og hingsten kom sig hurtigt, forklarer dyrlægen. Men tilføjer, at hvis ikke hingsten havde undergået operationen så hurtigt, ville den have lidt en meget smertefuld død.


Det var således Viggo Mortensen alias Aragon, som under filmindspilningerne blev så tæt knyttet til hingsten, at han valgte efterfølgende at købe den. Nu er hingsten for længst gået på pension hos filmhelten.


Kilde: The Horse

Foto: Dyrlæge Frederik Pauwels og Brego

 

Tilføjet d. 24-05-2007 kl. 11:05 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider