Hestens døgnrapport er præget af mange løse heste trafikken:
Ulbjerg: En flok heste slap ud i nat af en indhegning ved Borup Hede øst for Ulbjerg. Det medførte ved fire-tiden i morges at der skete et trafikuheld på Skivevej. Hestene blev påkørt af en Iveco-varebil, og en hest var dræbt på stedet, mens en anden måtte aflives af en dyrlæge. Den 29-årige mand fra Struer, der kørte varebilen, slap uskadt fra uheldet. Det var således bilistens held, at han kørte i en forholdsvis stor bil, men desværre gik det så udover hesten.
Politiet fik Danmarks Radio og lokale radiostationer til at oplyse, at der stadig var løse heste i området, så andre tidlige trafikanter kunne blive advaret, på den meget trafikerede vej. Det lykkedes endelig at finde frem til hestenes ejermand, og i løbet af en time var de sidste løse heste indfanget og tilbage hos ejeren på Nr. Borupvej.
Ved Vojens blev trafikken i det nordgående spor også sænket kraftigt på den sønderjyske motorvej i går. En hest var nemlig sluppet ud af en indhegning ved Ustrup og løbet ud på motorvejen.Den prøvede flere gange at hoppe over midterautoværnet, mens bilerne kørte langsomt bag den. Til sidst lykkedes det at få stillet en lastbil på tværs af vejen og gennet hesten ind på rastepladsen Ustrup Øst. Her blev den omsider indfanget.
Kilde: Ritzau

