Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Politihest pensioneret efter 16 års tjeneste


16 år i politiet er den rekord den brune vallak Scrooge er indehaver af. Scrooge er nemlig

den politihest i verden, som har været i tjenesten i den længste årrække, skriver BBC News. Omsider går han på pension efter lang og tro tjeneste i Manchester UK, hvor han blandt andet har været med til fodboldkampe, politiske konferencer, og andre store begivenheder.


Chefen for det beredne politi, Lynn Roby siger, at han er en fantastisk hest, og at de vil komme til at savne ham. Mange i det beredne politi har faktisk lært at ride på Scrooge, da han var bundstabil og tog alt med knusende ro. Men idet han er oppe i tyverne, er det på tide at han får lov til at slappe af, siger Lynn Roby.


Scrooge startede i tjenesten allerede som knapt 4 årig.


På politihesten.dk kan man læse, at det ikke er usædvanligt at politiheste bliver i tjenesten helt op til de er 18 år. Men der kan være en del, der bliver kasseret undervejs, hvis de ikke har den helt rigtige psyke. Foreningen Politihestens Venner er oprettet med det formål at give pensionerede politiheste et værdigt liv efter tjeneste. Foreningen køber simpelthen hestene, og sørger for at finde plejehjem til dem. Og det gør de ved hjælp af medlemsbidrag og gaver mv., står der på foreningen hjemmeside.


Kilde og foto: BBC News og www.politihesten.dk


 

Tilføjet d. 15-05-2007 kl. 14:20 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider