Med bare 4 fejl vandt Danmark Nations Cup i Bernstoffsparken. Det skete efter 2 flotte runder redet af Linnea Ericsson, Lars Bak Andersen og Thomas Sandgaard. Tina Lund var oversidder på den afgørende runde, da hesten var træt, og der var brug for friske heste til finalen, udtaler landstræner Achaz von Buchwaldt.
Tina Lund siger imidlertid fra sidelinjen, at hun er rigtig glad for sejren, og at holdet arbejdede rigtig godt sammen, hvilket lover godt for EM i Mannheim til august, hvor der jo er en chance for at kvalificere sig til Hongkong.
Tina Lund kom til start i Grand Prix om søndagen, men hun var udsat for et grimt styrt med hesten Carola på opvarmingsbanen. Hun blev efterfølgende kørt på hospitalet. Hun fik at vide, at hun havde pådraget sig et brækket ribben, da hesten faldt ned over hende i styrtet.
Så selvom der var glæde i den danske lejr, så det lidt anderledes ud i den ukrainske. Natten til lørdag forlod de nemlig landsholdet nemlig Bernstorffsparken over en intern utilfredshed. Katarina Offel var en blandt flere tyske ryttere, der for nogle år siden skiftede nationalitet til et ukrainsk pas. Og hun havde åbenbart anmodet om en højere gage under stævnet, som blev afslået af teamets boss. Derfor rejste hele holdet hjem i vrede.
Irske Jessica Kürten kom desværre kun på lynvisit, da hun samtidig var tilmeldt et fransk stævne. Men hun fortæller, at hun synes det var et godt stævne. Også selvom banen var noget regnfuld, og selvom hun faktisk blev årsagen til, at Irland ikke gik videre, da hun blev disket fra runden. Men Jessica Kürten nåede imidlertid at møde Quibells tidligere ejer Helle Kragh.
"Quibell er en helt fantastisk hest. Den er utrolig følsom og god. Det er uden tvivl en af de bedste heste i verden. Jeg har reddet mange stærke heste, men den her er godt nok meget speciel", lyder det fra Kürten, som nåede at få sig en god snak med sin Helle Kragh inden hun hastede videre til lufthavnen.
Bedst placerede dansker i Grand Prix-finalen var Thomas Sandgaard. Vinderen blev belgiske Pieter Devos, som var jublende glad ovenpå sejren og 10.000 euro.

