I weekenden d. 18-20. maj(Kristi Himmelfart) holder Ringsted Sports Rideklub landsstævne for ponyer, juniorer samt youngridere i dressur. Blandt andet vil den lokale rytter Camilla Beck på Jonkers' Quinten være at finde på stævnebanerne.
Der rides bl.a. 2. kvalifikations afdeling af Ecco-cuppen. Denne cup, er en meget eftertragtet cup at starte, og trækker ryttere til fra hele landet, siger erfaringerne fra tidligere, ifølge arrangørerne.
Der vil være klasser fra LA3 for kat. 3 ponyerne og op til FEI-Kür. FEI-küren er en del af kvalifikations finalen til Ecco-cuppen, som rides til musik.
Kvalifikationsfinalerne foregår søndag, hvor præmieoverrækkelsen også foregår. Med disse mange klasser er der lagt op til nogle lange og spændende dage. Klasserne er fordelt på to baner, hvor der på hver bane vil være omkring 10 timers ridning hver dag.
Til de heldige vindere venter der sig også nogle flotte præmier. Yderligere oplysninger samt proportioner, se venligst www.ringstedsportsrideklub.dk
Stævnet afholdes på Ejlstrupvej 120/121 Ringsted. Vel mødt.
Foto: Camilla Beck på Jonkers' Quinten

