Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kürten gæster Bernstorffsparken på fredag


Irske Jessica Kürten gæster Keops Grand Prix i Bernstorffsparken Hun kan dog kun opleves på fredag. Med sig har hun sin dansk opdrættede hoppe Quibell.


Jessica Kürten regnes for at være en af verdens bedste ryttere og købte for 7 år siden den famøse danske hoppe Quibell, på hvem hun har hentet talrige sejre hjem og en stor stak præmiepenge. Blandt andet vandt hun ca. 2.millioner kroner i Dubai Classic på Quibell sidste år.


Helle Kragh fra Sportsrideklubben har faktisk avlet tophoppen, og solgte således hoppen for 7 år siden til Jessica Kürten. Og hun savner hende stadig, selvom hun er glad for i det mindste stadig at have moderen til hoppen.


"Jeg var meget tæt knyttet til Quibell, og mit hjerte hopper da stadig, når jeg ser hende i aktion i fjernsynet. Det er jo eventyrligt, at jeg har opdrættet en hest der ender med at nå helt til tops", fortæller Helle Kragh.


Helle Kragh fortæller endvidere, at hoppen blev tilbudt flere danske eliteryttere dengang, men de takkede alle nej, hvorimod Jessica Kürten hurtigt fik øje på de store talenter hoppen var i besiddelse af.


Faderen til hoppen er den kendte hingst Quidam de Revel, som i dag ejes af Flemming Velin.


Jessica Kürten kan imidlertid kun opleves fredag den 11. maj, da hun skal haste videre til et andet stævne i Frankrig.


Foto: Ridehesten


 

Tilføjet d. 09-05-2007 kl. 14:14 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider