Kuske er gode til at bevare spændingen lige til det sidste, men ikke altid lige med vilje. I dagens maraton lå svenske Anne-Christine Arvidsson på førstepladsen indtil forhindring nr. 7, hvor Anne-Christine tabte sin groom. Det koster ekstra 10 strafpoint (sp.), og Anne-Christine fik i alt 69,54 strafpoint. Dermed kom Henrik Høper på førstepladsen med 60,43 sp. Nummer 2 blev Susanne Andermark fra Sverige, og Peter Koux blev nr. 3 med 63,89, og dermed bevarer han førstepladsen samlet. På en samlet 2. plads ligger briten Robert Buck med i alt 110,84 sp, og på 3. pladsen Henrik Høper med i alt 114,67 sp.
I dagens maraton var der 7 forhindringer, spredt omkring enkesædet Dorthealyst. Den sværeste er broforhindringen, der trækker flest kræfter ud af heste og ponyer, og det er da også den forhindring, som ekvipagerne har brugt mest tid på. Der er vel ca. 4 meter ned i bunden af forhindringen under broen, og der skal man op og ned og selvfølgelig over broen. De små shetlandsponyer må lægge al deres vægt og kræfter i for at slæbe vogne og kusk plus groom op.
I 2-spands klassen vandt Rebecca Kristiansen fra Sverige og nummer 2. blev Miranda Cadwell, USA og på tredjepladsen kom Lars Dau, efterfulgt af sin kæreste Annemette Jespersen. Heldigvis beholder Lars Dau sin samlede førsteplads, med i alt 103,63 sp. Nummer 2 før forhindringskørslen er Rebecca Kristiansen fra Sverige. På 4. pladsen er Henrik Slot, og 5. pladsen har vi Niels Schelde Pedersen.
I klassen 1-spand hest er det svenskerne som dominerer. De har besat de 6 første pladsen, Helle Clausen ligger for nuværende på en 8 plads og Anne Wieder på en 13. plads og Jan Sjørslev Jensen og Henrik Hansen på de efterfølgende pladser. 2-spands klassen føres af Kurt Klindt fra Dansk Køre Selskab, nr. 2 er Jan Olofsson fra Sverige, på 3. pladsen er Anders Hansen.
I 4-spand klassen vandt den tidligere verdensmester Tomas Eriksson fra Sverige, Frederik Persson blev nr. 2 Ole Buch Jensen blev nr. 3. I 4-spand pony vandt Ulf Mattsson fra Sverige. Både Tea Giversen og Thomas Petersen kom helskindet igennem, hvorimod Anette Holst havde en uheldig dag, den ene pony tabte en sko på A etapen og måtte desværre udgå ved hvilet.
Der var rigtigt mange tilskuere på Dorthealyst i dag, og de fik det, de kom efter.Der var flere ekvipager, der måtte rette fejlkørsel, samt nogle grooms, der måtte af.
Hele resultatlisten kan se på www.wdch-pony-07.dk. Der er også mange billeder i Heste-Nettets mobilbilled-reportage fra stævnet
Søndagens konkurrence, forhindringskørsel starter kl. 09:00.
[Kilde: Jørgen Konge m.fl.]
Stærk svensk revanche
Tilføjet d. 06-05-2007 kl. 02:57 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

