Det gik rigtigt godt for danskerne i dagens dressur på Dorthealyst. Peter Koux vandt 1-spand pony med kun 35,52 strafpoint (sp) mens Lars Dau tog sig af 2-spand pony med 37,92 sp. Henrik Sloth blev nr. 2 i samme klasse med 54,72 sp. I 1-spands klassen fik 2 briter anden og tredje klassen: Robert Buck med 43,68 sp. og Julie Camm med 47,04. På 4. pladsen fulgte Anne-Christine Arvidsson fra Sverige, men så kom der igen 2 danskere Arnild Arp-Hansen, med 49,92 og Bjarne Wisler med 51,52.
Det lover rigtigt godt for deltagelsen til VM, at vi allerede så tidligt på sæsonen ligger så pænt. I forhold til denne weekends konkurrence lover det også godt. Ganske vist kører Anne-Christine normalt en kanon marathon, men det kan Peter Koux også, så der bliver med garanti ikke givet ved dørene.
Peter Koux, sagde godt nok i går at han var glad for de åbne forhindringer, for han ville tage lange ture, så ponyen ikke kørte sur. Men når der først går konkurrence i det, og han er presset, gad jeg god se om han alligevel ikke vil presse den lidt. Det bliver rigtigt spændende i morgen og på søndag på Dorthealyst.
I morgen er de første ekvipager i forhindringerne kl. ca. 10:00 og på søndag starter forhindringskørslen kl. 09:00.
[Kilde: Jørgen Konge]
Danske sejre i kørsel
Tilføjet d. 04-05-2007 kl. 22:39 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

