Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

CEM på den spanske rideskole


På den spanske rideskole i Wien har et udbrud af den smitsomme kønssygdom CEM: Contagiøs equin metritis fundet sted.


CEM er en yderst smitsom kønssygdom hos heste, som forårsager betændelse i livmoderen, som følge af bakterien Taylorella equigenitalis. Smitten sker som oftest ved bedækning med hingste, der bærer smitten. Inkubationstiden er ca. 2-6 dage.


Symptomerne kan variere noget, men er alt fra ildelugtende udflåd fra hoppens skede til stort set ingen symptomer. Men hoppen kan blive midlertidig steril. Sker det at hoppen alligevel bliver drægtig, kan føllet smittes med bakterien og forblive smittebærere indtil det er kønsmodent, hvor sygdommen så går i udbrud. Hos hingste findes bakterien under forhuden og på overfladen, ifølge Fødevarestyrelsens informationer om den anmeldelsespligtige sygdom, som også findes i Danmark.


Sygdommen har således afstedkommet en del ændringer i de planlagte shows på den berømte rideskole, både i træningen og det omrejsende show, som er udsat til juli. Desuden er der "indrejseforbud" for eksterne heste til stalden.


Omkostningerne til behandling af hestene, karantæneforanstaltninger, hygiejneregler, de aflyste shows og behovet for øget staldpersonale mv. skønnes at koste stutteriet op imod 200.000 euros. De testede positive heste er nu i karantæne, men har ikke vist nogle kliniske tegn på infektion, ifølge stutteriet.


Sygdommen er således anmeldelsespligtig, og ved mistanke skal man straks kontakte sin dyrlæge, siger Fødevarestyrelsen.


Kilde: The Horse og Fødevarestyrelsen



 

Tilføjet d. 02-05-2007 kl. 14:41 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider