Af Luise Thomsen, Magasinet Hest
Arrangøren af Copenhagen Rodeo, Karsten Østergaard, overvejer nu at importere heste fra Canada til showet i Parken. Det sker efter kritik af hestenes tilstand.
"Det var ikke noget jeg tænkte over før Marianne Dahl Jensen fra Den Danske Dyrlægeforening nævnte det, jeg er jo ikke hesteekspert. Men hestene havde ikke den kraft, som jeg har set i USA, så det er ikke de dyr, vi kommer til at bruge. Jeg kan vælge at importere heste og tyre fra Canada i stedet", fortæller han til Heste-Nettet.
Hvis showet i Parken bliver en succes overvejer han at beholde hestene og turnere i Europa.

