Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Isabel Werth vinder Grand Prix


Tyske Isabel Werth og Warum Nicht vandt Rolex Fei Grand Prix i går eftermiddags lokal tid, selvom hun lavede flere fejl, og niveauet ikke var så højt som ventet, ifølge en tilstedeværende belgisk dommer.


Isabel Werth scorede 74,792, som slet ikke var så højt som forventet. Det virkede som om hun spillede på det sikre, for at se hvordan hesten reagerede på den lille bane, skriver Equisearch.


Selv siger hun at det var meget følelsesladet at ride til de stående ovationer, men at der opstod nogle problemer inde på banen.


"Den første del af programmet var rigtig, rigtig godt, men så så han kameraet, og så måtte jeg få ham til at koncentrere sig igen. Han blev ved med at kigge efter andre ting, og så lavede vi fejl", siger Isabel Werth.


Andreas Helgstrand, som ellers desværre sad på tilskuer-rækkerne, siger til Dansk Rideforbund: "I 2005 skulle vi have 70% bare for at komme i finalen. Denne gang kommer rytterne igennem med helt ned til 64%. Det fortæller det hele", siger han. Han tilføjer, at det ligeså godt kunne have været Kyra Kyrklund, Imke Schellekens-Bartels, Jan Brink eller Steffen Peters, der kunne have vundet som hende. Desuden undrer det ham, at dommerne ikke slog hårdere ned på de fejl som Isabel Wert lavede.


Andreas Helgstrand slutter med at tilføje, at der ville være mange danskere der sagtens kunne have klaret sig i klassen, og han ærgrer sig over ikke at kunne deltage med Matiné, da de ville have haft rigtig gode vinderchancer i dette felt, siger han til Dansk Rideforbund.


Nummer 2 blev amerikanske Steffen Peters på Floriano med 72,875% og nummer 3 blev finske Kyra Kyrklund med Max som opnåede 71,708%.


Kilde: Equisearch og Dansk Rideforbund



 

Tilføjet d. 20-04-2007 kl. 09:32 af i kategorien World Cup.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider