Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kun faguddannede må sko hesten


Det ser ud til, at det fremover kun bliver den uddannede beslagsmed, som må foretage hovbeskæring og skoning. Folketinget har netop i går førstebehandlet Loven om Heste, hvori forslaget om brugen af kun faguddannede smede blev behandlet.


"Vi er tilfredse med, at Justitsministeren er så klar i lovteksten på det punkt. En forkert beskæring kan betyde at en hest bliver halt, udsættes for langvarige lidelser eller ligefrem må aflives", siger Michael Kjær, formand for DS håndværk og Industri.


Der er lagt op til indførelse af en overgangsordning på området på grund af den store mangel på smede. Det bekymrer imidlertid Michael Kjær noget.


"Men det må ikke betyde at vi går på kompromis med dyrevelfærden. Vi skal fastholde den kvalitet og de krav, der er i den nuværende beslagsmedeuddannelse - de krav, der allerede findes i Undervisningsministeriets lov om uddannelsen - og så er det mindre vigtigt, at det tager 4 år at få folk gennem uddannelsen, hvis de starter som lærlinge, siger han.


"Vi ved nemlig, at de fleste af dem, som arbejder i dag uden at leve op til uddannelsens krav, nu er klar til at tage den egentlige beslagsmedeuddannelse. På bagrund af den erfaring de trods alt har, skønner vi, at det kan forøge antallet af uddannede med 50 indenfor en kort tidshorisont. Dermed nærmer vi os det nødvendige antal smede, så loven kan sættes endeligt i kraft. Men naturligvis må vi som arbejdsgivere samtidig tage nogle flere lærlinge i en periode, og det er vi også klar til, siger Michael Kjær.



Kilde: www.ds-net.dk


 

Tilføjet d. 19-04-2007 kl. 13:54 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider