Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Til rodeo i Tyskland


På lørdag drager Karsten Østergaard, Jan Ladewig, Marianne Dahl Jensen, dyrlæge og formand for Dyrevelfærdssovervågningsudvalgetet i Dansk Dyrlægeforening samt en række journalister, herunder DR´s Taskforce, til Tyskland for at besøge Dieter Brandts ranch. Manden, som blandt andet skal levere heste til Copenhagen Rodeo.


Marianne Dahl Jensen siger til Heste-Nettet, at hendes mål med turen frem for alt bliver en fortolkning af, hvordan hun oplever relationen mellem hest og rytter dernede. Virker hestene trygge og hvordan virker deres adfærd, er nogle af de ting hun vil kigge efter, fortæller hun. For det er nok ikke så sandsynligt, at kritisable træningsmetoder, vil blive eksponeret foran en række kritiske journalister, siger hun. Men naturligvis har hun et par direkte spørgsmål, hun gerne vil stille til Dieter Brandt.


De 3 fokuspunkter Marianne Dahl Jensen har fokuseret på i vurderingen af om rodeo'et overholder dyreværnsloven, er rytterens sporebrug og pointgivning i forhold til brugen af disse, den omdiskuterede lyskerem og sidst men ikke mindst afholdelsen af Wild Horse Race, som er i klar strid med dyreværnsloven § 17, siger hun.


Ikke mindst vil Marianne Dahl Jensen gerne vide hvordan man lærer en hest så voldsom en afværgre-manøvre som at bukke på en god måde, siger hun. Og hvorfor er brugen af sporer og lyskerem nødvendig, når hestene ikke genereres af dem. Det er nogle af de punkter, som hun håber at blive lidt klogere på efter weekenden, siger hun til Heste-Nettet.


"Hvad der sker andre steder, har ikke noget at gøre med rodeo"


Marianne Dahl Jensen og Kiwa Riis- Olesen, dyrlæge og tidl. formand for sektion for Heste vil gerne slå fast, at den kendsgerning, at der findes uhyrligheder indenfor ridesporten ikke berettiger kritisable rodeo-metoder.


"Hvad der sker andre steder har ikke noget at gøre med, hvad der foregår under et rodeoshow. Det gør ikke rodeo bedre. Nu skal vi tage stilling til om vi vil have rodeo, og så kan man rette fokus på andre kritisable områder bagefter.", siger Marianne Dahl Jensen.


"Ridesporten diskuteres mere og mere internationalt med fokus på hvordan vi træner hestene. Der er helt klart et problem. Men det kan man tage fat på bagefter", siger Kiwa Riis- Olesen, og tilføjer at det er godt med denne debat.


DR´s Taskforce sender torsdag kl. 21.25 en udseendelse om afholdelsen af rodeoet, hvor både tilhængere og modstandere vil være repræsenteret. Umiddelbart efter denne udsendelse, og på DR's foranledning, har Dansk Dyrlægeforening bekendtgjort, at man vil udsende en pressemeddelelse, altså tidligst fredag. Og den vil tage udgangspunkt i de erfaringer man drager under weekendens besøg hos Dieter Brandt.


Heste-Nettet vil følge udviklingen her på nyhedssiden.


 

Tilføjet d. 19-04-2007 kl. 12:28 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider