Den nye hestelov vil berøre de fleste hesteejere. Der er sikkert mange spørgsmål, der trænger sig på allerede nu. Men der er nu rig mulighed for at både at stille spørgsmål og blive klogere på det nye regelsæt. Du inviteres nemlig til at deltage i et af de 2 planlagte aftenmøder om den nye hestelov med 3 eksperter i miljø- og hesteholdsrådgivning.
Bygningskonsulent Peter Raabymagle vil forklare den nye lovtekst om krav til boksstørrelse, loftshøjde, foldtid mv.
Jannik Noe- Nygaard vil derimod præcisere de bygningsmæssige aspekter af de nye regler for bygning af hestestalde og ridehaller. Hvad er de nye tendenser, og hvad er lovligt at opføre og hvordan?
Miljøkonsulent Ann Frost holder et oplæg omkring den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, og hvor mange heste man rent faktisk må have. Hvad har man pligt til at oplyse til kommunen, og hvad betyder den nye miljølovgivning for DIT hestehold?
Man kan enten tilmelde sig mandag den 23/4 kl. 19-21 Industrivænget 22, Hillerød
eller onsdag den 25/4 kl. 19-21 Marinebuen 7, Næstved
Tilmelding senest den 19/4 på: lmh@svby.dk
Arrangementet afholdes af ØØSB (De Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning), som er Landboorganisationernes rådgivningstilbud, med speciale i rådgivning i blandt andet miljø og byggeri til hestehold mv.

