Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Agnete Berner drager til USA


Den talentfulde dressurrytter Agnete Berner har valgt at rejse til USA for at arbejde hos den danske topdressur-rytter Lars Petersen, som nu bor i Florida. Målet er helt klart at komme på seniorlandsholdet og repræsentere Danmark ved EM, VM og OL,

fortæller hun.


21-årige Agnete Berner kom hurtigt på juniorlandsholdet, og vil nu prøve lykken af i USA, for at få opfyldt drømmen om en professionel karriere indenfor ridesporten. Agnete Berner kommer fra Clausholm Slot hvor hendes far, Kim A. Berner er hofjægermester.


"Til september rejser jeg til Florida, hvor jeg skal arbejde for den tidligere danske rytter Lars Petersen, der har trænings- og salgsstald og flere ryttere på konkurrenceplan tilknyttet", fortæller Agnete Berner.


Agnete Berner fortæller, at det lige så meget handler om at komme ud og få nogle erfaringer med andre hesteinteresserede mennesker, og ikke kun at dygtiggøre sig dressurmæssigt. Hun har nemlig siden hun blev student udelukkende været hjemme på Clausholm Slot og træne heste. Nogle gange op til 8 heste har hun i træning hver dag. Så hun ser frem til et kammeratskab og arbejdsfællesskab derovre i det års tid som opholdet er planlagt til, fortæller hun.


I USA er der 30 andre heste i stalden foruden de 3, som hun selv får fragtet derover med fly. Netop de 3 heste, Heros, Romantic og Liano betyder noget helt specielt for Agnete Berner, da hun har haft dem helt fra føl.


Agnete Berner fortæller, at hun indimellem overvejer at gå i gang med en uddannelse. Men lige nu er det kun dressuren hun vil satse på. Så må det bære eller briste, siger hun.


Kilde Århus Stiftstidende




 

Tilføjet d. 17-04-2007 kl. 11:46 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider