Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nyt Hesteliv til gamle og nødstedte



"Der er mange heste i Danmark, der ikke har det godt", skriver Nyt Hesteliv i deres pressemateriale, og fortæller hvorfor denne nye forening ser dagens lys. Der er nemlig alt for mange glemte, skadede, uridelige, misrøgtede og gamle heste, som ikke får det liv de har krav på. Ofte af økonomiske årsager.


"Nyt Hesteliv", hedder dette nye tiltag, som således tilbyder at give gamle eller nødstedte heste et nyt liv. Foreningen er netop blevet godkendt til hesteinternat, og kan fremover benyttes af politi, dyreværnsforeninger eller af privatpersoner.


Nyt Hesteliv's primære formål er således, at hjælpe nødstedte heste ved enten at give permanent ophold på stedet, eller ved at omplacere dem til et nyt og blivende hjem, men heste der modtages specifikt til foreningen garanteres permanent ophold. Det er nemlig ofte heste, som en gang har været fejlplaceret, og det skal de ikke udsættes for igen, siger Janne Junker, som er formand for foreningen.


Internatet kan rumme ca. 25-30 heste og ponyer, og har 2 store løsdriftshaller og bokse til syge eller svage heste. Derudover er der store græsarealer på i alt 10-12 ha.


Internatet ligger i Blommenslyst ved Odense. Man kan læse mere om foreningen, og hvordan man kan støtte/adoptere en hest eller tegne et medlemskab.


www.nyt-hesteliv.dk


 

Tilføjet d. 16-04-2007 kl. 13:41 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider