En vildfaren hestevogn i Indianapolis i USA blev stoppet af en heltemodig teenagedreng, som kastede sig op på vognen og fik den stoppet. Ombord i hestvognen sad 2 skrækslagne turister på deres livs mareridts-tur gennem byen. På mirakuløs vis skete der hverken helten, kusken, hesten, vognen eller de 2 uskyldige ombordværende turister noget alvorligt, skriver The Horse.
Historien starter med at en varebil tørner ind i hestevognen, som får hesten til at gå i panik og løbe ukontrolleret gennem gaderne. Kusken på hestevognen bliver kastet af sædet, slået bevidstløs og lander ude på vejen. En teenage-dreng ser optrinnet, og følger efter hestevognen i en taxa. Han kaster sig op på vognen, tager tømmerne og får standset vognen med de 2 bange turister bagi.
"Kusken fløj bare af vognen", siger teenagedrengen William Basler, og hans kommentar til heltegerningen var, at han simpelthen gjorde det pr. instinkt.
"Jeg var bare bekymret for de folk, der var inde i vognen", siger han.
Chaufføren af den varebil, som påkørte hestevognen i første omgang, er blevet sigtet for, udover at have bragt andres liv i fare, at køre uden kørekort i beruset tilstand.
Kilde: The Horse

