Så er to weekender med flot og underholdende ridning overstået.
Dressuren var præget af afmeldinger pga. syge ryttere og heste, men de ryttere som stillede op, gjorde det i meget flot stil. Især skal Susie Fastrup nævnes, idet hun med hendes to heste blev nr. 2 og 3 i Intermediaire II, 1 og 2 i Grand Prix, og igen 1 og 2 i Grand Prix kür, og dermed blev vinder af et Omega ur fra Christoffersen Guld-Sølv-Ure.
Afmeldinger var der absolut ikke i den netop afsluttede spring-weekend. Tværtimod var der op til 20 efteranmeldere i hver klasse - også selv om der var flere afdelinger. Af samme grund måtte showklassen lørdag aften aflyses. Men spændningen udeblev ikke, idet der var lagt op til topridning i aftenens SB-springning, som blev vundet af Lars N. Pedersen.
De bedste ryttere fra fredagens og lørdagens MA klasser kvalificeredes til en MB Stutteri Ask finale, som blev afviklet søndag eftermiddag. Vinderen her blev Charlotte Lund.
Læs om dette og meget mere på Fyens Rideklubs hjemmeside.
Resultater fra Fyens Rideklubs landsstævner
Tilføjet d. 22-10-2001 kl. 00:43 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

