Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stor tilslutning til Baltic Cup


Baltic Cup afholdes i Polen i den kommende weekend, og er nordens største springstævne for ponyryttere og juniorer. Det består af 4 afdelinger med hver sit afsluttende grandprix, som i år er blevet opgraderet til et højere niveau.


Ifølge arrangørerne, har man valgt dette for at skabe en stævnerække, som er attraktiv for ryttere, som ønsker at udvikle deres niveau op til international stævnedeltagelse. Desuden kan landstræneren benytte Baltic Cup til uddannelse af ryttere med henblik på deltagelse i NM og EM. Sverige, Tyskland, Polen, Finland og Norge er inviteret til stævnet.


Baltic Cup tegner til at blive et stort tilløbsstykke med mere end 115 tilmeldinger, skriver Dansk Rideforbund.


"Det er da positivt at så mange børn og unge, har mod på at tage den lange tur for at deltage i stævnet, det sender et signal om tilfredshed med arrangementet," siger Sportschef Jens-Erik Majlund.


Turen ned til Polen tager ca. 9 timer fra den danske grænse, skriver arrangørerne.


Kilde: http://www.baltic-cup.dk/ og Dansk Rideforbund






 

Tilføjet d. 03-04-2007 kl. 13:11 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider