Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dyrlæge frifundet i vodka-sag


En amerikansk dyrlæge er blevet frifundet i anklagerne om vodka-injicering af flere væddeløbsheste i USA, inden de skulle ind på banen, skriver The Horse. Ingen af de 3 personer, som skulle vidne i retten, kunne nemlig lokaliseres i amtet.


Den amerikanske dyrlæge, Jay Stewart, skulle ellers "se frem til" 6 måneders fængsel og et bødeforlæg på 1000 dollars.


Jay Stewart har ellers udtalt i et interview, at det er ganske normalt i væddeløbskredse, at injicere nervøse væddeløbsheste med vodka forud for et løb.


"Jeg ved ikke om det er rigtig eller forkert. Jeg er ikke enig med dem (væddeløbskredses brug af vodka, red), men jeg ved hvorfor de ønsker det. De forsøger at finde en måde, hvorpå de kan dulme nerverne bare en lille smule - ikke udøve indflydelse på deres præstation, men bare køle dem 5% eller 10% ned, så de kan komme igennem en stressende periode forbi paddock området, og lige inden de skal læsses ind i startboksen", siger den Jay Stewart.


Sagen er ikke droppet og anklagemyndigheden vil arbejde videre med at indsamle yderligere dokumentation, så sagen kan rejses igen, siger anklager, Mark Young.


Kilde: The Horse








 

Tilføjet d. 03-04-2007 kl. 10:59 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider