Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dyrenes Beskyttelse hilser lovforslaget velkommen


Med lovforslaget om hold af heste kan heste-velfærden i Danmark få et gevaldigt løft opad, siger Dyrenes Beskyttelse.


"Det er på høje tid og helt nødvendig, så vi glæder os over tiltaget", siger Dorte Rebbe Schou, formand for Dyrenes Beskyttelses Hesteudvalg. Også selvom Dyrenes Beskyttelse gerne havde set at heste blev sikret social kontakt til artsfæller og garanteret foldophold med plads til bevægelse.


"Vi vil fortsat arbejde på at få gennemført disse tiltag. Det fremsatte lovforslag er dog et længe ventet første skridt i den rigtige retning", siger Dorte Rebbe Schou.


"Velfærden for de dårligst stillede heste vil hermed få et gevaldigt løft og kredsdyrlæger, politi og dyreværnsfolk vil få et mere konkret sæt regler at forholde sig til, siger Dyrenes Beskyttelse.


Nogle af de forbedringer, som Dyrens Beskyttelses Hesteudvalg fremhæver, er blandt andet, at heste fremover sikres minimumsarealkrav på fold, i stald og krav til indeklima. Desuden rummer forslaget også, at ungheste håndteres og sikres social kontakt de første år, og at personer der anlægger beslag, beskærer og mærker heste skal være uddannede til det. Derudover er der et generelt forbud mod spiltov.


Forslagene ventes således vedtaget i Folketinget, og træder i kraft pr. januar 2008, dog er der en række overgangs-ordninger til en del af reglerne, blandt andet forbuddet mod spiltov.



Kilde: Dorte Rebbe Schou, Dyrenes beskyttelse




 

Tilføjet d. 02-04-2007 kl. 10:57 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider