Nu er den her endelig. Justitsministeriets udformning af lovforslaget om hestehold.
"Vi er glade for, at forslaget nu er fremsat. Vi har brug for at studere alle detaljer i lovforslaget og vurdere konsekvenserne. Vi vil efterfølgende vurdere om forbundet skal bede om foretræde for Retsudvalget", siger Britta Riis generalsekretær i Dansk Ride Forbund.
Heste-Nettet bringer i uddrag lovforslaget, som i sit samlede hele kan læses på: www.ft.dk/?/Samling/20061/ftugep/ 200716.htm
I forhold til ekspertrådets anbefalinger er forslaget om forbuddet mod at holde 1 hest altså ikke medtaget i det endelig lovforslag. Ej heller at alle heste skal på fold.
§ 5. Heste må ikke opstaldes i spiltov.
§ 6. Loftshøjden i stalden skal være mindst 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.
§ 7. Ved opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (2,0 x hestens stangmål) 2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.
§ 16. For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold.
Folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m.
§ 10. Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste.
§ 25. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at heste i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret.
§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2-4, hvor der er en række overgangsbestemmelser, blandt andet til § 5 om at heste ikke må opstaldes i spiltov. Overgangsbestemmelserne vedrører hestehold der er etableret før juli 2007.

