Ponyer hjælper til med at reparere ufremkommelige fodgængerstier:
Et hold Cumberland Fell-ponyer i Lake District i Nordengland har vist sig yderst effektive til at bære tomme stensække over lange uvejsomme strækninger. Stensækkende skulle bruges til opfyldning af sten til reparation af fodgængerstier i den yderst fjerntliggende egn Brandreth, hvor der ellers er helt ufremkommeligt med maskiner.
De tomme stensække blev efterfølgende fyldt op med sten og lufthejset til en bjergvæg til brug for opbygning af ødelagte fodgængerstier oppe i terrænet. Uden de små stærke ponyers hjælp, havde det været nødvendigt at anvende helikoptere. En talsmand for projektet fortæller, at denne metode tager langt mere hensyn til miljøet i området, og holder liv i de gamle transportmetoder.
De engelske Fell ponies er fysisk stærke heste, og mere end velegnet som arbejdsheste og pakdyr til dette job, forklarer Christine Robinson.
"Det er fint at se at National Trust bruger Fell- ponyerne i deres oprindelige miljø i en gavnlig sammenhæng, hvor de er med til at bære tomme sække fra A til B, og dermed hjælpe arbejdsmændene med reperationen af stier", siger Christine Robinson, som har været med til at levere heste til projektet. Hun fortæller samtidig , at hun er sikker på, at ponyerne nød det meningsfulde arbejde.
Kilde: Horse & Hound

