Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danmarks mindste pony?


Er lille Bobby mon Danmarks mindste hest? Det må vi spørge Jer Heste-Net's brugere om. Hans ejer Liza fra Stutteri-Hasselholt fortæller, at Bobby er målt til 45 cm.


Her fortæller hun historien om Bobby til Heste-Nettet:


"Mit første møde med lille Bobby var ikke et kønt syn. Han stod midt i et tivoli på et marked i Holland, og han var mager, langhåret og luset. Jeg MÅTTE bare eje den lille stakkel, tænkte jeg. Jeg kom derfor også til at betale en god pris for ham, og mange rystede på hovedet af mig. Men hjem til Danmark skulle han, og vi fik lavet en lille speciel boks med små guldkugler på og frit udsyn til hans nye venner i stalden. Men det virkede som om, at han ikke nød at være væk fra sit tivoli og gøjl, og han stod bare nedtrykt i et hjørne og ville ikke spise," , fortæller hun.


Vædderkaninen gjorde lykke


"Vi måtte skaffe ham en selskabskammerat, da ingen af hestene matchede ham, så jeg tog ud for at finde en ven til lille Bobby. Det blev mærkværdigvis til den belgiske vædderkanin, og det var lige hvad der skulle til. Bobby forandrede sig 100% og blev livsglad, energisk og spiste som en jysk hest.", fortæller Liza.


Staldens Maskot


"Nu er han staldens maskot og drøner rundt i stalden, eller tager en tur i det fri. Han fungerer som en støvsuger for de andre heste, så det er svært at sige hvor meget han helt konkret spiser. Men han spiser selfølgelig "Kristinedal", som jo var det produkt, han fik gjort så flot reklame for, ovre ved Hest og Rytter i Herning", fortæller Liza med et smil.


Bobby er sin egen


Men hvilken race er Bobby?


"Mange eksperter og dyrlæger gætter på at lille Bobby må være i familie med fallabellaponyen, men andre mener at han må være dværg. Men uanset hvad han er, ja så er han maskot her på Stutteri-Hasselholt, og selvom der var tårnhøje bud på et halvt hundrede tusinde under hingstekåringen, så bliver Bobby her", siger Liza til Heste-Nettet.



www.stutteri-hasselholt.dk




 

Tilføjet d. 22-03-2007 kl. 13:18 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider