Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sikkerhed og hestens velfærd går hånd i hånd


Det er ikke kun for rytterens skyld, at hesten skal være lydig. Hesten får mindst lige så meget ud af at kunne sine ting. Det var det centrale budskab som den verdenskendte biolog og toprytter, Andrew McLean, gav til deltagerne på det just afholdte kursus på Søborggaard Hestecenter her i weekenden. Og deltagerne var hestefolk på alle niveauer, som måske kun havde et punkt tilfælles, nemlig et ønske om en videnskabelig tilgang til træning af heste.


"De fleste adfærdsproblemer hos hesten skyldes misforståelser. Rytteren er simpelthen kommet for at belønne hesten for den forkerte adfærd. Og så tror hesten, at den skal gå fremad, når rytteren for eksempel beder den om at stoppe," forklarede Andrew McLean.


"Det er let at få øje på konsekvenserne for rytterens sikkerhed, når hesten tror at bremsen betyder fuld fart fremad. Men ikke desto mindre er det præcis denne misforståelse, der er mest almindelig mellem hest og rytter, forklarede Andrew McLean kursisterne, mens han viste dem, hvordan man kunne rette op på problemet ved hjælp af videnskabeligt dokumenterede metoder. Og det kom der rolige og lydige heste ud af.


"Hesten bliver stresset når den hele tiden får en masse signaler, den ikke kan forstå. Vi trækker i den, og prikker til den, og vi tager for givet , at den kan forstå , hvad vi vil. Men når vi virkelig træner hesten til at reagere ens på signalerne hver gang, bliver dens verden pludselig forudsigelig, og så kan den slappe af", siger Andrew McLean.



Andrew McLean vender tilbage til Søborggaard til efteråret: www.soeborggaard.com




 

Tilføjet d. 20-03-2007 kl. 11:47 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider