Hårdt job at være hestepasser:
Til filmatiseringen af Jan Guillous bøger om Arn i Nordsverige medvirker rigtig mange heste, som bliver passet af elever fra den omkringliggende landbrugsskole i Skaraborg, hvor optagelserne finder sted. Deres opgave er, udover at være hestepassere, at holde hestene, når skuespillerne stiger af og på og tage sig af hestene under de lange pauser.
Men eleverne fortæller, at der ikke er meget glamour over filmlivet for en hestepasser.
"Det er meget lange dage. Vi møder ind på skolen klokken halv seks om morgenen og er hjemme klokken otte om aftenen", fortæller Emilie Edgren.
En del elever sover faktisk på stedet for at kunne fodre hestene klokken 9 om aftenen og igen klokken fem om morgenen. Desuden får mange af hestene ondt i ryggen efter de lange arbejdsdage, så de får også lindring til ryggen.
"Vi smører dem ind med et liniment, når de får ondt i ryggen", siger Jennie Svensson. Og så er der så de meget lange venteperioder under optagelserne, som kan være seje, fortæller eleverne fra skolen.
Kilde: ATL

