Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sveriges største heste-produktion

En hesteproduktion bliver til:


Jan Guillous bøger handler om ridderen Arn og hans elskede Cecilia. Der er planlagt 2 film, hvoraf den første planlægges at få premiere ved årsskiftet og den anden i efteråret 2008.


Hovedskuespilleren Arn spilles af Joakim Nätterquist, der er en dygtig rytter selv, og en af de få skuespillere, som får lov til andet end at skridte på hesten. Han rider på en hvid lustanerhingst. Ellers er hestene, som bliver anvendt i filmen primært lokale nord-svenske heste, men der indgår også enkelte anglo-arabere, fortæller Thomas Ahlstrand.


Thomas Ahlstrand, som er hestekoordinator på filmatiseringen, fortæller også, at det logistisk og økonomisk var smartest at bruge de lokale heste fra området i Falköbing og Skaraborgsområdet. Og tilføjer at selve indspilningerne stiller store krav til hestene om at være trygge ved larm, flag og benspjæt, så mange af rytterne kommer faktisk fra forskellige riddergrupper, Skånes Husarer, mens andre heste og ryttere er westerntrænede.


Et andet krav er, at hestene skulle se ud som en hest fra middelalderen, og det gør den nordsvenske hest, men der er også nogle blandingsheste, som ligner godt, fortæller han. Farverne skal helst være brune eller skimlede med uklippet pels, maner og haler. Ejerne til hestene har således i god tid fået besked om at vænne deres hest til flagrende flag mv., så de kunne medvirke i filmen.


Til selv stuntarbejdet deltager imidlertid ingen svenske heste. Her er det udelukkende 14 litauiske ryttere med egne heste som optræder. De 14 heste kan blandt andet gå omkuld i galop, spille døde, og gå ind i en nærkamp.


Arn-filmatiseringen er den hidtil dyreste svenske film, med blandt andet optagelser i Marokko, Skotland og England, udover dem fra Sverige.


Kilde: ATL


 

Tilføjet d. 19-03-2007 kl. 12:29 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider