Godt horsemanship:
Hestens Værn har netop uddelt 3 udmærkelser til Dansk varmblods Hingstekåring. Det var således Hestens Værns protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsessse Benedikte, som overrakte udmærkelserne, som er en bekræftelse på, at der i avl, træning og pasning af hesten ikke er gået på kompromis med hestens velfærd. Hestene er alle udvalgt på baggrund af en testrytters vurdering af hestens ridelighed, manerer og tilpashed.
Den første medalje gik til berider Michael Højgaard på den 3- årige hingst Escapology T, som han fremviste og mønstrede på hestens præmisser gennem alle 4 dage. Hingsten er efter Esteban XX og har Linaro som morfar.
Anden og tredje udmærkelse gik til de to mest veltilpasse heste i unghestechampionatet i henholdsvis dressur og springning.
I dressur faldt valget på den skimlede hoppe Polka Hit Nexen, efter Sandro Hit og med Temple Wind som morfar, og redet af Dorthe Hoeck. Ejerne af hesten er Berith og Louis Nielsen i Suldrup.
Den sidste udmærkelse i springning gik således til Valløs Cassiopeia, en brun hoppe efter Carano og med Castro som morfar. Hoppen blev redet af Louise Fjord Kjærsgaard og ejes af familien Kjærsgaard i Køge.
Kilde: Hestens Værn

