Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Cirkus og moderne ridning - del 1


Hvordan kan cirkusmetoder anvendes i moderne ridning og hvad kan træningsmetoderne bidrage med, er nogle af de spørgsmål som cirkus-dronning Katja Schumann, berider Morten Thomsen og Ute Lehmann vil forsøge at finde svar på og demonstrere for os i aftenens program.


Morten Thomsen indleder med at fortælle om sin indgangsvinkel til anvendelsen af cirkustricks. Som dressurrytter på højeste niveau, er det rart at muligheden for at have mange forskellige værktøjer, når man for eksempel kommer til kort med de gængse metoder. Cirkustricks kan man lege ind, og måske tilmed gøre det lettere for hesten at lære en ny øvelse. Men cirkustricks kan også bidrage med forbedre hestens gang og give det sidste finish til hestens trav med hjælp fra for eksempel de spanske skridt og piaff, men det vil han vende tilbage til senere, siger han.


For eksempel er det helt basalt og vigtigt, at hesten kan lave en parade og stå helt stille, og at den kan bakke for helt små signaler, så man ikke behøver at sidde og rykke i hestens mund. Så kan man bygge de andre øvelser på sidenhen, og han lover at han vil vise os dem alle de næstfølgende timer.


Leg det ind, indtil det er en reflekshandling


"Det man leger ind, kan man lege ud, det man tvinger ind, må man også tvinge ud", siger Morten Thomsen, og fortæller at alle heste bliver kede af at blive rykket i munden. Hvis man kan lege det ind, så hesten lærer øvelsen som en reflekshandling, forbinder hesten det ikke som en svær øvelse. Det er faktisk den væsentligste pointe i al indlæring med heste, forklarer han.


Ute Lehmann præsenterer sig selv, og fortæller at de tricks som hun kan lære os er meget enkle og nemme. Der er ikke noget indviklet, da øvelser følger en trin for trin indlæring, hvor hesten skal lære at blive mere opmærksom for rytterens signaler.


"Alt hvad vi gør, gør vi for at hesten skal blive mere opmærksom på vores signaler. Alt starter med at forhøje responsen for signalet, da vi jo alle ønsker en hest der er styrbar", siger Ute Lehmann, og fortsætter med at fortælle publikum, at letheden opstår, når der ikke er forsinkelse mellem signal og respons. Og alle heste kan lære det, men nogle responderer måske mere end andre. Det vigtigste man skal huske er, at i al træning er den største belønning for hesten at man fjerner presset, siger Ute Lehmann. Og det skal man gøre, i det øjeblik at hesten udfører øvelsen korrekt, siger hun, ellers sætter hesten flueben ved det, som den måske i virkeligheden gjorde forkert, og så har man en negativ indlæring.


Hingstekåring 2007, Herning.


Læs mere om hvordan man lærer hesten spanske skridt og piaff i del 2


 

Tilføjet d. 10-03-2007 kl. 10:48 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider