Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ny gammel ridebane på Sønderborg Slot

Slots- og Ejendomsstyrelsen, Museet på Sønderborg Slot og Sønderborg kommune, har sammen arbejdet for at genskabe ringridningsbanen ved Sønderborg slots nordfløj. Projektet er også udarbejdet i tæt dialog med den lokale ringriderforening. Det er tanken, at banen skal anvendes eksempelvis ved foreningens årlige tilbagevendende arrangementer i juli måned og også kan bruges i andre sammenhænge til at medvirke til at formidle slottets historie som et fæstningsanlæg med rytterfolk tilknyttet.

Ridebanen er gengivet på et af de ældste prospekter af Sønderborg, fra 1670, Ridebanen har eksisteret siden renæssancentiden. Det beskrives i historiske kilder, at den har været anvendt ved hertug Hans bryllup i 1588. Hvilken udformning pladsen har haft, og hvordan selve ringrendingssøjlerne har set ud vides dog ikke. Der kan derfor ikke tales om en nøjagtig rekonstruktion, men snarere om en gendigtning. Det formodes, at søjlerne har været udført i træ.

Ringrendingssøjlerne, som de ser ud i dag, er udformet med inspiration fra historisk materiale, men grundet manglende kildemateriale i den konkrete sammenhæng, er der tale om en delvist fri kunstnerisk udformning. På prospekt ses fire søjler udformet med et postament med en tilspidset overbygning.

I bogen om "Den Kongelige Stald-Etat" af Hjalmar Friis (1947) findes der forskellige eksempler på søjlernes udformning, og måder hvorpå man rider til dem. I Kongens Have findes to søjler, der formodentligt har været brugt til ringrending på Christian d. 4's tid.

Banen blev indviet i efterårsferien 2006 i forbindelse med festligholdelse af Sønderborgs 750 års fødselsdag, med støtte fra A.P. Møllers fond.

Af Jørgen Konge


 

Tilføjet d. 02-03-2007 kl. 09:29 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider