Af Shaila Ann Sigsgaard
20 årige Birgitte Paulsen fra Nr. Hostrup Rideklub er tæt på en landsholdsplads efter sin nylige sejr i Elmshorn, Tyskland. Hun nåede som den eneste dressurfinalen for ungryttere ved det internationale stævne.
I januar udvalgte Dansk Rideforbund hende og tre andre talenter til at deltage i Elmshorn med 11 andre nationer.
Hun sluttede dog på en 12. plads, da nerverne kiksede, og hesten var ung, fortæller hun, men hun er alligevel tilfreds med placeringen, da konkurrenterne var blandt Europas bedste.
"På det niveau køber de fleste en ældre, meget erfaren hest, de kan ride på til stævner, mens jeg selv har trænet Combat op. Nu har vi fået en masse erfaring. Jeg har lært meget fra de andre deltagere, som jeg selv kan bruge", siger Birgitte Paulsen.
Hun fortæller at stemningen til stævnet var fantastisk med farverne, det forventningsfulde publikum og ikke mindst suset fra rækkerne da hun kom ridende ind på Combat H til hendes udvalgte Kür-program.
"Det sværeste var at lade som der ikke var nogen, og koncentrere mig 100 procent om at ride", siger Birgitte Paulsen.
Birgitte Pausen har fået undervisning af den kendte landstræner Jon D. Petersen på Fyn gennem 3 år, og er således udtaget til landsholdets samlinger indtilvidere. Men der er nu åbnet en mulighed for, at hun kan blive udvalgt til en fast plads på dressurlandsholdet til sommer.
Kilde: Jydske Vestkysten

