Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Populært at tage hestemedicin


Af Shaila Ann Sigsgaard


Politiet vil nu undersøge, hvor udbredt stoffet hestebedøvelsesmidlet Ketamin er, efter massiv medieomtale af medikamentet og dets misbrug blandt unge i party- og misbrugsmiljøet.


3 unge mænd blev meget alvorlig forgiftet og indlagt på Skive Sygehus efter en privat fest i fredags i Salling, hvor de netop havde indtaget Ketamin, som er et hestebedøvelsesmiddel tæt beslægtet med det mere kendte humanpræparat Ketogan. Den ene af de unge blev indlagt med en alvorlig forgiftning.


"Stoffet har i årevis været udbredt blandt især festfolket i Storbritannien, og nu har de unge i Danmark også fået øjnene op for det. Det har jeg ventet på i 20 år. Det overraskende er, at det ikke er kommet før. Men man er virkelig på tynd is, hvis man leger med det her. Det kan være livsfarligt," advarer misbrugskonsulent Steen Bach fra Esbjerg.


Steen Bach tilføjer, at stoffet går under navne som "Kit Kat" eller bare "K" i partymiljøerne og at det sandsynligvis stjæles fra dyreklinikker og dyrlæge-biler. Stoffet kan injiceres, sniffes, synkes eller ryges.


Indtagelse af Ketamin kan blandt forårsage hjertestop og lammelse af åndedrætsfunktionen, men kan også give hallucinogene effekter, hvilket har gjort stoffet populært.


Dyrlæger bruger normalt stoffet til at bedøve hesten med under kirurgiske indgreb og
til smertebehandling.


Til hesteejere kan det oplyses at midlet står opført under anæstetika og kan anvendes til hest UDEN krav om chipmærkning af hest.


Kilde: Ekstrabladet



 

Tilføjet d. 20-02-2007 kl. 12:43 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider