Af Shaila Ann Sigsgaard
Steven Biller, westerninstruktør og ikon for mange danske westernryttere, har netop aflagt besøg på Ølgod rideskole. Amerikaneren, som kommer fra Texas, og har sin egen ranch, var atter inviteret til Danmark, for at lære dansk westernridning nogle nye tricks.
Steven Biller var inviteret af Anette Mortensen fra Ølgod, som selv rider konkurrencer, også internationalt, og har opnået flere medaljer ved EM, både guld og bronze.
Specielt pleasure er blevet populært, hvor hesten går med bøjet hoved i en afslappet stil, så den kan gå meget lange strækninger.
"Det er afslappet ridning. Du skal lade hesten ride", siger Steven Biller.
Anette Mortensen fortæller, at interessen for westernsport i det hele taget er stigende, og at westernridning i dag har udviklet sig til at være en konkurrencedisciplin på højt niveau.
Steve Biller siger at han allerede kan se et spring i niveau fra dengang han gæstede Danmark for første gang. Instruktøren har i alt været her 4 gange, og mener at mange ryttere har udviklet sig så meget, at de snildt kunne konkurrere
i USA.
Kilde: Jydske Vestkysten

