Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Drømmen om heste-ejendom


Af Shaila Ann Sigsgaard


Nedlagte landbrug er blevet yderst attraktive, så attraktive at priserne er steget med 80% på landsplan, især i Nordsjælland er priserne på såkaldte hobbylandbrug steget til de himmelhøje gennem 2006, viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden Home.


"Køberne kan deles i 2 grupper. Den ene er velhavende pensionister eller aktive erhvervsfolk, som drømmer om et fristed på landet. Den anden gruppe er børnefamilier, der fravælger det stressede liv. De drømmer om lys og luft til børnene, et par heste og gerne mere tid til hinanden", siger Niels H. Carstensen fra Home.


Dyrest er dog landejendommen i Nordsjælland hvor man nemt skal betale over 6 millioner kroner for et hus på 200 kvadratmeter, lavest er Sønderjylland, hvor et hobbylandbrug kan erhverves for ca. 1,7 millioner kroner. På Fyn er priserne ca. på 3,5 millioner kroner for et hobbylandbrug.


"Trods disse priser er interessen meget stor. Ikke siden begyndelsen af 1990'erne har interessen for nedlagte landbrug været større", siger Niels H. Carstensen. Han mener det er drømmen om heste på marken , frisk luft i lungerne og mindre stress i kroppen, som får flere til at rykke på landet, og som får prisen på landejendomme til at stige i flere landsdele, mens det øvrige boligmarked for længst er bremset op.


Kilde: Lars Erik Skovgaard, Berlingske Tidende


 

Tilføjet d. 19-02-2007 kl. 11:54 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider