Af Shaila Ann Sigsgaard
Et nyt studie har sat sig for at undersøge hvor vigtige sociale relationer er for tamheste i flokke. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i en gruppe islændere på Island, som går ude hele året rundt.
I alt indgik 47 heste over 1 år som blev overvåget hele døgnet, og al social kontakt blandt hestene, blev nøje observeret. 2 mindre grupper heste blev lukket ind i flokken for at undersøge hvor vigtigt det er, at flokken kender hinanden.
Resultaterne viste, at hestene oftest forstyrrer en gensidig gnubning, hvis hestene kendte hinanden eller mindst en af parterne var venner med den der forstyrrede.
Jo stærkere båndet var med en af de heste, som deltog i gnubningen, des større var chancen for at den forstyrrede hest jagede forstyrreren bort og genoptog gnubningen med den foretrukne partner, for herigennem at bekræfte sit venskab med sin ven. Dette viser således at det er vigtigt for heste at opretholde gode relationer til en ven, og gerne gennem gensidig gnubning eller leg.
Det viste sig derimod, at en af de mindre grupper af heste, som altså blev lukket ind til den store flok, oftere forstyrrede gnubning, når der var en ukendt hest involveret.
Hovedpointen er, at hestene oftere kløede de heste de kendte i forvejen end ukendte heste, og at de sociale relationer er meget vigtige for hestes velbefindende.
Dette bør man tage hensyn til i den måde vi holder heste på, ifølge forfatteren.
Kilde: MC. Van Dierendock. Interventions in social behaviour in a herd og mares and geldings. 2006.

