Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

EM ikke til Parken


Af Shaila Ann Sigsgaard


FEI har besluttet at EM i spring og dressur desværre ikke bliver afholdt i Parken, men i Windsor. England, med Royal Windsor Horse Show i ryggen, var således den anden i budrunden.


Dansk Rideforbund har ellers i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Idrætsfonden og Parken Sport and Entertainment A/S forsøgt at få mesterskaberne til Parken på Østerbro i 2009. Men det skulle desværre ikke blive i denne omgang, men Niels Ulrich-Pedersen fra Sportsrideklubben siger, at de muligvis vil søge om EM i 2011 i stedet.


"Vi har hele tiden vidst at konkurrencen fra Windsor var meget hård, men organisationskomiteen lavede en meget professionel ansøgning om mesterskabet, og samarbejdet med både Parken og Idrætsfonden og Wonderful Copenhagen har været forbilledligt. Selvom vi ikke fik tildelt mesterskabet denne gang, har Danmark igen markeret sig positivt i det internationale rideforbund," siger generalsekretær Britta Riis.


Mesterskaberne bliver afholdt i sensommeren 2009 på Windsor Castle.


Kilde: Horse & Hound og Dansk Rideforbund


 

Tilføjet d. 13-02-2007 kl. 09:38 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider