Af Shaila Ann Sigsgaard
Hestens Værn og Den Danske Dyrlægeforening indbyder alle hesteinteresserede til en spændende debateftermiddag med temaet "Heste på fold", lørdag den 3. marts fra kl. 12-15.
Hestens Værn har indbudt en lang række dygtige fagfolk som foredragsholdere, herunder dyrlæge, ph.d.-studerende, Maj Halling Thomsen, dyrlæge Mogens Christophersen, Agronom, ph.d., Eva Søndergaard og en toprytter, som alle vil forsøge at belyse emnet med den nyeste viden om resultater, hestevelfærd og økonomi.
Debatindlæggende vil tage udgangspunkt i hvorfor hesten helst skal på fold, hvorfor det helst skal være sammen med andre artsfæller, og hvorfor folden også helst skal være af god kvalitet.
"En hest på fold af god kvalitet er en lykkelig hest. Og uddannelse og oplysning er vejen frem for øget velfærd for dyr og mennesker", hedder det fra Hestens Værn og Den Danske Dyrlægeforening, som står bag det informative arrangement.
Info om pris, sted og tilmelding fås på:
www.hestens-vaern.dk

