Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

EU’s transportforordning

Af Shaila Ann Sigsgaard


Hvem er omfattet af den nye forordning?


Alle som driver økonomisk virksomhed i forbindelse med transport af heste. Fortolkningen af reglerne er pt. stadig noget uklare, og Fødevarestyrelsen har indtil videre meldt ud, at man må tage konkret stillingtagen i hvert enkelt tvivlstilfælde, om der er tale om en egentlig økonomisk gevinst ved transport af hest.


I meget korte træk gælder reglerne, hvis du er stutteri-ejer med mere end 4 avlshopper, hingste-ejer, professionel berider, træner, deltager i FEI-stævner, deltager i større væddeløb, hingstekåring i Herning. Altså aktiviteter, som indebærer en økonomisk aktivitet eller større gevinster.


Det kunne også være transport af hest til salg, slagtning eller avl. Men igen er det springende punkt, om man hører under kategorien professionel, momsregistreret stutterivirksomhed eller om man er privatperson, som udøver en "hobby-betonet" transport med sin hest.


Transport til private, hobbybetonede aktiviteter, såsom almindelige regionale- og landstævner, samt skovture og ture til dyrlæge mv., vil ikke være omfattet af den nye transportforordning, da denne transport ikke vurderes at være med til at værdiforøge hverken hest, eller give ejeren større økonomiske gevinster.


Forordningen kræver det således, at man fremover afkræves autorisation til at transportere heste på strækninger mere end 65 km gældende fra nu.


Der er foruden specifikke krav til traileren og trailerens udformning om en rampehældning på 20˚-36,4 % med sidebeskyttelse på. Den indvendige længde skal være på mankehøjde x 1,5 samt individuelle båse, og der er krav til adgang til vand mv. undervejs.


Læs hele transportforordningen i detaljer på:


www.foedevarestyrelsen.dk




 

Tilføjet d. 08-02-2007 kl. 11:11 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider