Det engelske vejvæsen er ikke kun sat i verden for at servicere bilister, også heste og ryttere bliver der tænkt på. I Windlesham og Chobham i Surrey har myndighederne bygget to nye broer over motorvejen, for at gøre færdslen mere sikker for de lokale ekvipager. Broerne har skridsikker gummibelægning, der samtidig isolerer for bilstøj, og ekstra høje og lukkede afskærmninger, så hestene ikke kan se trafikken. Samlet pris blev 21 millioner danske kroner. Broerne blev indviet i går, af et hold ryttere fra den lokale rideklub.
Kilde: The Horse

