En dansk hesteejer har, ifølge Helsingborgs Dagblad, tabt over 500.000 kroner på et hestekøb.
Sagen startede da danskeren i 2003 købte en tre-års hest i Sverige. Et år senere viste det sig at hesten havde en alvorlig fejl. Den var svær at ride, og flere dyrlæger mente, at et af dens kindtændsanlæg var placeret forkert i kæben. En af dyrlægerne vurderede tilmed, at hesten led så voldsomt, at den måtte aflives. Det blev den i 2004. Køberen mener, at der er tale om en handelsfejl og stævnede derfor den svenske sælger.
Retssagen er nu faldet ud til sælgerens fordel. Efter at have hørt fem veterinærmedicinske eksperter mener retten i Landskrona ikke, at det er bevist, at hesten var ubrugelig. Hverken røntgen eller obduktion lod til at kaste lys over den fejlplacerede tand..
Nu skal den danske køber så betale sagsomkostningerne på 188.005 svenske kroner, udover hestens pris på 435.500 svenske kroner, og dyrlægeregninger m.m. for 54.260 kroner.
Kilde: Helsingborgs Dagblad

