Fra næste år vil FEI måle alle ponyer ved internationale stævner. Ved dette års pony-EM i Saumur i Frankrig klagede nogle ryttere over, at andre deltageres ponyer var for høje. Uafhængige dyrlæger lavede derefter en stikprøvekontrol, der viste, at enkelte ponyer målte helt op til 1,58 m. Derfor har FEI nu taget beslutningen om, at ingen ponyryttere længere skal kunne snyde med højden.
Kilde: FEI

