Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hestebøller chikanerer medborgere


Marselisborg Skov hjemsøges af ubehøvlede ryttere, der forulemper og overfuser gamle damer, der går tur med deres hund. Århusianske Inger Lund er blandt andet blevet kaldt "mær" og "gamle kælling" af de purunge piger, der er ansat til at motionere væddeløbshestene på Jysk Væddeløbsbane: Så derfor har hun klaget til direktør for væddeløbsbanen, Max Adelsbøll, som godt er klar over problemet.

Ifølge Max Adelsbøll er det trænernes opgave at sørge for at deres ryttere overholder skovens regler, men alligevel blev Inger Lund overfuset, da hun fornylig påpegede overfor en ung dame, at hun befandt sig uden for systemet af ridestier. Den ubehøvlede rytter forsvarede sig med, at man godt må ride på cykelstier, og demonstrerede derved, at hun udover at trænge til et kursus i almindelig dannelse også har alvorlige huller i sit kendskab til færdselsloven.

Max Adelsbøll beretter, at omkring 50 ekvipager fra væddeløbsbanen dagligt motionerer i Marselisborg Skov, og at de fleste klager kommer fra folk, der er bange for heste.

Kilde: Århus Stiftstidende

 

Tilføjet d. 20-11-2006 kl. 12:32 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider