Barring ved Pessoa-clinic
Ved en clinic i Sverige i weekenden stillede den verdenskendte springtræner og tidligere rytter, Nelson Pessoa, spring op, som var beregnet til at hesten skulle slå sig på dem. Det skriver avisen Aftonbladet, og bakker påstanden op med pressefotos.
En oxer med betydeligt højere forbom end bagbom blev bygget til at øge forsigtigheden hos de deltagende heste ved at få dem til at kikse, så de kunne slå sig på benene. Og selvom denne praksis både efter svenske forbundsregler og i FEI-sammenhæng er ureglementeret, deltog bl.a. World Cup-rytteren, Helena Persson i barringen, skriver avisen.
Pessoa selv påstod at være meget overrasket over, at hans forhindring ikke var tilladt i Sverige, da han blev gjort opmærksom på det af Aftonbladets journalist. Rytteren Helena Persson blev ifølge avisen fornærmet over at der blev stillet spørgsmålstegn ved Pessoas metode. Man blander sig ikke i, hvordan verdens bedste træner underviser, mente rytteren. Og hun pegede desuden på, at heste i andre lande sulter, og på at amatører burde forbydes at ride, hvis heste aldrig måtte slå sig.
Se artiklen og billederne af Pessoas clinic på Aftonbladet.se
Tilføjet d. 14-11-2006 kl. 14:03 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

