Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Briter får hestelov


Mange års kamp for en strammere dyrebeskyttelseslov bærer nu frugt for de britiske dyreværnsforeninger. I sidste uge vedtog regeringen en ny lovgivning, som har til formål at sikre bedre dyrevelfærd.

I stedet for blot at forbyde mishandling og vanrøgt, indeholder britisk lov fra 6. april et påbud om, at ejeren af et dyr har pligt til at behandle det efter en række foreskrifter. Det nye tiltag lægger konkret ansvaret for dyrets velfærd over på ejeren, som skal kunne dokumentere at dyret behandles rigtigt. Hidtil har det været op til dyreværn og politi at bevise, at dyret blev behandlet forkert, hvis man havde mistanke om, at der var noget galt. Og det kan være svært at samle beviser nok, hvilket har betydet, at især vanrøgtssager har haft det med at trække i langdrag.

Ifølge den velgørende organisation, Redwings, som tager sig af gamle og syge heste, er den nye lovgivning et stort skridt i den rigtige retning. Dyreværnsloven får langt om længe mere magt, forudser man, men omfanget af tiltagets egentlige effekt vil først vise sig, når loven kommer i brug.

Kilde: Horse & Hound


 

Tilføjet d. 14-11-2006 kl. 12:51 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider