Det er ikke kun i Dansk Varmblod, man er skeptisk overfor kloning af sportsheste. Hos Hestens Værn deler de bekymringen.
"Dansk lov siger, at kloning af et husdyr skal have et klart nyttigt, biomedicinsk formål, eksempelvis at styrke sygdomsforskning. Det kan man ikke sige, den aktuelle sag har." Sådan siger dyrlæge og formand for Hestens Værn, Julie Fjeldborg, om kloningen af familien Velins tophingst, Quidam de Revel, som stadig er genstand for kontrovers mellem Dansk Varmblod og landets mest ressourcestærke springstald.
Den lille klon, "Daniel" lever nu på andet år i bedste velgående, og er sågar stambogsført i Zangersheide, hvor også flere af de andre kloner er registreret. Den er ikke nogen identisk kopi af sin berømte tvilling, men den bærer i sig evnen til at avle præcis som Quidam de Revel, der trods sine 24 år stadig topper kransekagen som den førende hingst i springhesteavlen på globalt plan. Når "Daniel" bliver ældre, vil den kunne overtage Quidams rolle som avlshingst - i hvert tilfælde i Zangersheide, hvor plagens sjældne og dyrebare kombination af franske springlinier er mere end velkommen. Uanset dens kontroversielle herkomst.
Men i Dansk Varmblod og paraplyorganisationen World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH) kløjs man stadig i processen, og efter oktober måneds generalforsamling for WBFSH i tyske Verden hedder det "Ja til stamcelleforskning! Nej til kopiering af avlsdyr!" i en pressemeddelelse fra DV. Ved det seminar om kloning, der blev afholdt i Verden i forbindelse med generalforsamlingen, var det formand for Dyreetisk Råd, professor Peter Sandøe, der leverede den filosofiske udredning.
Sandøe er erklæret modstander af kloning af sportsheste, så det var ingen overraskelse, at han stadig mener, at kloningsprocessen kræver for mange forfejlede forsøg til at være etisk forsvarlig. Familien Velins klon kan dog indgå i den europæiske varmblodsavl via sin registrering i Zangersheide. Så verdensforbundet for sportshesteavls resolutte "Nej til kopiering af avlsdyr!" er reelt noget tandløs, med mindre det internationale rideforbund, FEI, vælger at diskvalificere alle heste med kloner i stamtavlen fra konkurrencer under FEI.
Men selv da kan man ikke forhindre kommerciel kloning af sportsheste, for der findes ingen regel, der siger, at hestens afstamning skal være kendt, for at den kan konkurrere. En sandsynlig konsekvens af avlsforbundenes "Nej til kopiering af avlsdyr!" er, at der vil komme en eksplosion af medaljevindende superheste, som enten er registreret i Zangersheide eller slet ikke er registreret i nogen stambog. Og med nej-hatten på, må Dansk Varmblod og ligesindede forbund desuden se til, mens kloner af afdøde eller kastrerede superheste som springikonet E.T. og Ulla Salzgebers Rusty bidrager til genpølen i oprørske avlsforbund som Zangersheide. Det er altså en dristig økonomisk og sportslig satsning, når DV erklærer sig modstander af kloning på grund af bekymringer om hestevelfærd.
Dertil kommer, at kloningsprocessen bliver stadig mere sikker, og dermed udvander hestevelfærdsargumenterne på samme måde som det skete med brug af rugehopper - endnu et bioteknologisk fænomen, hvor Zangersheide agerede pionerende prügelknabe i ridehesteavlen.
Da den legendariske quarterhingst, Smart Little Lena, tidligere på året blev ophav til hele fem kloner, var det med en succesrate på 40% mod kun 6% ved kloning af kvæg ifølge de daværende tal. Og forskerne bliver hele tiden bedre og bedre til at klone, ifølge biolog og seniorforsker ved det Kongelige Bibliotek, Anne Phaff Ussing-Rosenkilde. "Kloning er kommet for at blive" mener hun. "Også i Danmark. Danmark er i forvejen et af de førende lande inden for bioteknologi, så det er min personlige mening, at vi skal være med på fronten, og være meningsdannende inden for emnet kloning af pattedyr."
Anne Phaff Ussing-Rosenkilde påpeger, at mennesket jo har "leget Gud" i årtusinder ved at styre hestens - og alle andre husdyrs - forplantningsprocess, og dermed forme afkommets evner, farver eller eksteriør på en måde, som naturen aldrig ville have tilladt. Hun peger på et dekret fra 1600-tallet, hvor Christian IV udstikker strenge ordrer om, hvilken type hingst, der måtte gå på fælleden i bedækningssæsonen. Så længe - og længe før - har vi blandet os i hestens evolution, og dermed undladt helt at "respektere dyrenes integritet", hvad professor Peter Sandøe dog stadig den dag i dag opfordrer til.
Hos Hestens Værn vil man gerne se tiden an. Forbeholdet overfor kloning af heste har rod i bekymringen for hoppernes og føllenes velfærd, og kan derfor ændre sig i takt med at kloningsprocessen bliver mere sikker. "Vi må følge forskningen på nærmeste hold", siger Julie Fjeldborg. "Men sådan som det ligger, vil Hestens Værn ikke gå ind for "kæledyrskloning"".