-Af Jørgen Konge
Sportsrideklubben Vallensbæk var i weekenden vært for Nordisk Mesterskab i handicapridning. Og det var fine navne, der havde fundet vej til Vallensbæk. Danmark var repræsenteret i 3 af de 4 grader, som handicapridningen er delt op i.
Grad 1, som er den, hvor rytterne har størst handicap, havde ingen dansk deltagelse. I grad 2 var der 3 ryttere fra Danmark, og det var Caroline Cecilie Nielsen på Kærgårdens Monique, der blev nordisk mester med Liselotte S. Rosenhart på Priors Lady Rawage på 2. pladsen og Malene Høj Sommerlund på Stenkjers Filippa blev nr. 4.
Den tidligere landsholdsrytter, Linnette Hechmann Jørgensen, var eneste danske rytter i Grad 3, og hun var oppe imod stærke kræfter - især svenske Gabriella Löf, som blev nr. 6 ved sidste OL og som også vandt klassen i Vallensbæk. Linette blev nr. 4.
Grad 4 er næsten lig med ikke-handicappede ryttere, og enkelte danske ryttere starter da også til åbne stævner. Man skal se godt efter for at se handicappet, men en elastik på højre fod i stigbøjlen afslører, at der nok ikke er mange kræfter i det ben, eller endda slet ingen.
Alle, der bare følger lidt med, ved, at Henrik Sibbesen, har et kunstigt ben. Han blev i øvrigt sølvmedaljevinder efter Elisabet Aardal-Eriksson fra Sverige. Henrik rider på Lock Fight. Line Jørgensen, der er dobbelt verdensmester samt E;-bronzevinder blev nr. 3 på Pirana, som ikke er den hest hun har scoret de fine resultater på. Charlotte Johansen på Sedona blev nr. 7 og den sidste dansker, Christina Duedahl, blev nr. 10 på May Diminish.
Sportsrideklubben i Vallensbæk havde som sædvanlig sat gode rammer om arrangementet. Godt nok er der koldt i ridehuset, men man kan vel dårligt tillade sig at klage, når præmieoverrækkelsen foregår med folk i festtøj. To sløjfepiger i meget elegante kjoler, men sikkert ikke med meget varme.
Borgmesteren og andre pinger gjorde det til en oplevelse at overvære præmieoverrækkelsen, som altid veltilrettelagt af Henrik Jørgensen. Desværre var der ikke mange tilskuere til ridningen, og man går faktisk glip af noget, for der bliver vist meget god, korrekt og pæn ridning. Især i de første grader er kræfterne hos rytterne ikke det der bliver brugt for at få hestene til fungere, for rytterne har dem ikke, det er små, fine signaler som hestene har lært at forstå, der bliver givet.
Og tit er det jo ikke de signaler, som man lære om i rideteori. For man kan jo ikke sidde lige, hvis ens ryg er skæv, eller man mangler noget i hoften. Og har man ikke det ene ben, kan man jo heller ikke give meget hjælp i den side. Alligevel ser man øvelser som changementer, pirouetter og selvfølgelig øgninger i både trav og galop.
