Tina Lund i fint selskab
Springrytteren Tina Lund rider denne weekend med, når det prestigefyldte stævne, German Classics Hannover, finder sted. Stort set hele verdenseliten deltager: Ludger Beerbaum, Marcus Ehning og Rodrigo Pessoa for bare at nævne et par eksempler.
Trods en kedelig oplevelse fredag aften, hvor Tina Lund og Monique måtte udgå af hovedspringningen i stævnets store Championat von Hannover, har rytteren på unghesten Chiquitta vist flotte resultater indtil videre i de to kvalifikationsrunder til morgendagens youngster tour-opgør.
Fredag var den 7-årige Cajusdatter fejlfri, og placerede sig som nummer tre. Og i dag er den igen med i den rare ende af resultatlisten - en gedigen sjetteplads blev det til efter endnu en nulrunde for parret, der tidligere har vundet unghestefinaler i Tyskland og Polen. Og så selvfølgelig DSA-finalen i fjor.
Følg med i, hvordan det går Tina Lund i morgen på resultatlisterne her
Tilføjet d. 28-10-2006 kl. 19:26 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

