Fredag aften mistede endnu to heste livet på Hjørring-egnen, efter at de var sluppet ud af deres fold, og var løbet ud på vejen. Der var tale om et hændeligt uheld, hvor hestene løb gennem en reglementeret indhegning, og kolliderede med en bil. Så debatten om skærpede regler for hestefolde er mere aktuel end nogensinde.
Magasinet Hest sætter i næste nummer (3 oktober) fokus på hestefoldes beskaffenhed. Hvor højt skal hegnet være, hvilke politikere er for og imod skærpelser, hvad siger landbruget og hvordan vil de økonomiske omkostninger i forbindelse med de nye regler påvirke hestevelfærden i Danmark? Ingen ønsker mere end hesteejerne at holde hestene inde, men kan det overhovedet undgås, at der af og til slipper dyr ud på vejene? Og i så fald, hvordan? Magasinet Hest tager debatten op.
Endnu to heste dræbt i trafikken
Tilføjet d. 26-09-2006 kl. 13:30 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

