Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Konkurrencerytter på hestens præmisser


"Man kan sagtens være konkurrencerytter med stort K, uden at det behøver at gå ud over hesten." Sådan siger en af Danmarks dygtigeste og mest progressive springryttere, Susan Kjærgård, der har succes med at uddanne elitespringheste i sin internationale salgs- og træningsstald, Blue Berry Hill, i Kjellerup.

Budskabet om hensyntagen til hesten i konkurrenceridningen optager Susan så meget, at hun nu har besluttet at donere sin tid til gratis-dage med undervisning til ryttere på alle niveauer, der ønsker sig en gladere og mere afslappet hest, der samtidig er lydigheden selv.

"Idéen er at prøve at få fat i nogle af de ryttere, der ikke til daglig får kvalificeret undervisning og forsøge at være med til både at skabe en holdningsændring blandt rytterne. At give et indblik i, at man sagtens kan være konkurrencerytter og samtidigt arbejde på hestens præmisser med den tålmodighed, som langsigtet træning kræver", fortæller Susan, der overvejer at gøre gratis-dagen til et fast indslag, som skal være med til at højne både hestevelfærd og rideglæde i Danmark.

Projektet skydes i gang tirsdag 10. oktober, hvor Susan byder indenfor i ridehallen på Blue Berry Hill. Det er ganske gratis at tilmelde sig, og pladserne vil blive fyldt op efter først til mølle-princippet. Det er kun førstegangselever af Susan Kjærgård, der kan benytte sig af tilbuddet.

Hvis man er interesseret, kan man skrive til Susan Kjærgård på sk@blueberryhill.dk for at sikre en plads i tide.




 

Tilføjet d. 26-09-2006 kl. 11:52 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider