-Af Jørgen Konge
Lørdag den 23. september bliver Kejserinde Dagmars båre flyttet fra Roskilde Domkirke til Esbern Snare, ved Langelinie kajen i København. Den sidste del af ruten forgår med hestetrukket rustvogn og eskorteret af Gardehusarregimentes hesteskorte. Rustvognen er åben, og hestene køres fra buk. Det er kongehusets Oldenborg heste, der spændes for, kørt af Livkusk Poul Erik Petersen.
Eskorten med rustvognen køre fra Prins Jørgens gård på Christiansborg kl. 14:00, over slotspladsen ad Holmens Kanal til Kongen Nytorv til Bredgade og ad Sankt Annæ Plads til Amaliegade forbi det Gule Palæ, hvor Kejserinden blev født i 1847, videre over Amalienborg Slot plads til Den Russiske Kirke i Bredgade, som blev opført til hendes ære. Derfra går ruten via Grønningen til Folke bernadottes Alle og ad Indiakaj til Langelinie.

